I anledning af eftermiddagens lille COSMOS-præsentation om ’intelligent design’-teorien og dens yderst tvivlsomme videnskabelige og religiøse lødighed, vil jeg lige gennemgå nogle af de væsentligste referencer, der lå til grund for mit oplæg (komplette bibliografiske referencer er som altid at finde i slutningen af indlægget).

En overordnet og næsten dagsaktuel gennemgang af ’Intelligent design’-bevægelsens baggrund og historie i USA kan man blandt andet finde i videnskabshistorikeren Brian Regals artikel Intelligent Design i andet bind af Icons of Evolution (2008). Dette vræk er i øvrigt fyldt med en mængde gode, populære oversigtsartikler om betydningsfulde personer, koncepter, fossiler og kontroverser indenfor evolutionsteoriens domæne; jeg kan kun anbefale det (selvfølgelig også fordi det indeholder en enkelt artikel om øglefuglen Archaeopteryx skrevet af en ellers temmelig ubetydelig dansk palæontolog).

I artiklen Life’s Grand Design (1994) gennemgår molekylær- og cellebiologen Kenneth Miller (der i øvrigt er troende katolik) en række af de ’uintelligente design’ som evolutionen har afstedkommet: hvirveldyrs øjne; pandaens ’tommel’; den tomme blommesæk hos menneskefostre; fugles tanddannende gener og et defektivt gen for β-globin (et pseudogen). Tilstedeværelsen af disse mere-eller-mindre (især mindre) vellykkede konstruktioner viser, at det er evolutionen der har været på spil, snarere end en ’intelligent designer’.

Miller har uddybet mange af disse argumenter i sin bog Finding Darwin’s God (1999), hvor han oveni leverer en række fortrinlige og velunderbyggede videnskabelige argumenter mod kreationisme og intelligent design (specielt Philip Johnson og Michael Behes respektive udlægninger af sidstnævnte). Væsentligt nok, så viser Miller at der i praksis ikke er nogen konflikt mellem evolutionsteorien og troen på den jødisk-kristne Gud, så længe man ikke insisterer på at tage Bibelen bogstaveligt (hvilket kirkefaderen Augustin i øvrigt advarede imod i De Genesi ad Litteram allerede i starten af 400-tallet). Lige så væsentlig er Millers påvisning af, at en ubetinget tilslutning til kreationisme eller intelligent design-hypoteserne faktisk medfører en (for en troende kristen) række af højst ubehagelige konklusioner omkring Guds sande natur. Finding Darwins’ God er et både seriøst lærerigt, underholdende og tankevækkende værk, uanset om man deler forfatterens religiøse overbevisning eller ej. Jeg kan stærkt anbefale den.

Den reelt manglende konflikt mellem videnskab og religion er også behandlet af selveste den store evolutionsteoretiker Stephen J. Gould i et klassisk og velskrevet essay Nonoverlapping Magisteria (1997). Blandt andet med udgangspunkt i pave Johannes Paul II’s rundskrivelse ’Sandhed kan ikke modsige sandhed’ gennemgår Gould grundlaget for NOMA – Nonoverlapping Magisteria eller ’Adskilte læringsdomæner’ på dansk (om man vil). Gould gør det klart at videnskaben kan hverken be- eller afkræfte eksistensen af et åndeligt domæne, og har derfor ingen indflydelse på det. Det er i stedet religionens område og vice versa; religion har ikke noget at sige om den materielle verdens funktioner.

Astrofysikeren Jens Martin Knudsen udtrykte i øvrigt det samme standpunkt klart og enkelt i Weekendavisen den 12. december 2003: ”Man skal aldrig blande Gud ind i videnskaben. Videnskaben søger at forstå, hvordan verden virker. Religionen søger at forstå, hvordan vi skal virke i verden”.

Philip Johnsons særlige version af intelligent design-teorien, som den er kommet til udtryk hans bog Darwin on Trial, er blevet dissekeret grundigt og skarpt af Brian Spitzer i The Truth, The Whole Truth and Nothing but the Truth? (2002). Spitzer (der i øvrigt også er troende kristen) dokumenterer klart at Johnsons intellektuelle troværdighed ikke er den bedste, idet sidstnævnte benytter sig af de værste sofistiske tricks, heriblandt selektiv bevisførelse, personangreb, insinuationer, fordrejelse af videnskabelig metodik, citering uden for sammenhæng og stråmandsargumenter.

Johnson får også en bredside i fysikeren Mark Perakhs bog Unintelligent Design (2004), men dog ikke så udtalt igen. I stedet er det videnskabsfilosoffen William Dembskis Design inference og explanatory filter der må holde for. Dembskis explanatory filter er en algoritme, der postulerer at den kan bestemme om en kompleks struktur er intelligent designet eller ej. Perakh viser klart at algoritmen er ubrugelig, idet den resulterer i både ’falsk positive’ og ’falsk negative’ resultater og reelt set afhænger af brugerens eget, subjektive erfaringsgrundlag. Ydermere formår Perakh at på en yderst pædagogisk måde forklare grundlæggende sandsynlighedsteori og informationsteori (herunder begrebet kompleksitet og information), samtidig med at han dokumenterer hvordan Dembski klart har misforstået begreberne samt at dennes teoremer er ren og skær matematisme. Resten af bogen er ganske underholdende hvis man vil læse om, hvordan tilstedeværelsen af ’skjulte koder’ i Bibelen, Toraen (eller Moby Dick for den sags skyld) nok ikke er resultatet af guddommeligt design, men en naturlig karakteristik ved de fleste menneskeskabte tekster. Igen en bog jeg stærkt kan anbefale; om ikke andet så fordi Perakh formår at formidle og forklare statistisk sandsynlighedsteori og informationsteori og lignende, så selv matematisk-statistisk udfordrede høveder som undertegnede, kan forstå det.

Matt Young og Taner Edis har redigeret Why Intelligent Design Fails (2004), der er en samling artikler, som gennemgår de fleste ID-postulater ud fra et strikt videnskabeligt synspunkt. Kortfattet refereret står det klart, at ingen af postulaterne holder til et nærmere eftersyn. Molekylærbiologen Paul Gross har skrevet en mere uddybende anmeldelse af Why Intelligent Design Fails.

Endelig kan jeg anbefale hjemmesiderne Talk Origins, Talk Reason og Talk Design med masser af gode artikler og links samt argumenter imod om kreationisme, intelligent design og deres afledte.

God fornøjelse!

Videre læsning:

Gould, S. J. (1997): Nonoverlapping Magisteria. Natural History March, s. 16-22

Gross, P.R. (2004): Patience and absurdity: How to deal with intelligent design creationism. www.talkreason.org/articles/Patience.cfm

Miller, K.R. (1994): Life’s Grand Design. Technology Review 97 (2), s. 28-29

Miller, K. (1999): Finding Darwin’s God. A Scientist’s Search for Common Ground Between God and Evolution. HarperCollins Publishers, New York, 338 s.

Perakh, M. (2004): Unintelligent Design. Prometheus Books, New York, 459 s.

Regal, B. (2008): Intelligent Design, s. 611-639 I: Brian Regal (ed.): Icons of Evolution. An Encyclopedia of People, Evidence, and Controversies. Volume II. Greenwood Press, Westport, Connecticut

Spitzer, B. (2002): The Truth, The Whole Truth and Nothing but the Truth? Why Philip Johnson’s Darwin on Trial and the ’Intelligent Design’ Movement are neither Science – nor Christian. www.talkreason.org/articles/honesty.cfm

Young, M. & Edis, T. (2006): Why Intelligent Design Fails. A Scientific Critique of the New Creationism. Rutgers University Press, New Brunswick, 238 s.