For første gang foreligger der en velskrevet, loyal og yderst læsbar nudansk oversættelse af Charles Darwins Arternes Oprindelse – 150 år efter førsteudgaven af den banebrydende bog. Jørn Madsen har stået for nyoversættelsen, der er udgivet af Statens Naturhistoriske Museum (SNM).
Denne anmelder er i øvrigt dybt, dybt inhabil, fordi jeg selv arbejder på SNM og Jørn er en af mine gode kolleger. Så er I advaret!
- og skulle den langmodige læser ikke orke at tygge sig igennem nedenstående anmeldelse, kan man høre Jørn fortælle lidt om nyoversættelsen på P2’s Kulturnyt.
Bogen er en solidt indbundet moppedreng på 388 sider med papir i solid kvalitet og format (17,5 * 24,5 cm). Layout er enkelt og langtidsholdbart. Figurer skal man til gengæld lede længe efter. Foruden de smukke, farvestrålende trupialer (Xanthopsar flavus) på bindet, er der kun to sort/hvid figurer i hele bogen: Det enlige diagram fra originaludgaven samt Darwins famøse skitse med de manende ord ”I think” (i oversætterens introduktion).
Oversættelsen er traditionelt opbygget. Efter et kort forord ved SNM’s udstillingsleder Hanne Strager, følger en udmærket og kortfattet gennemgang af Darwins liv og levned, samt evolutionsteoriens betydning Peter Kjærgaard. I næste afsnit redegør Jørn Madsen for de tanker der lå bag oversættelsen, samt forklarer bogens opbygning. Derefter følger så den egentlige oversættelse.
Bagest i bogen findes en meget brugbar personliste; Darwin referer til allehånde samtidige forskere og forfattere, hvoraf mange er glemt i dag. Til sidst en kort litteraturliste med aktuelle udgivelser og hjemmesider om Darwin samt et godt lille stikordsregister.
Personligt fik jeg først ret sent læst Arternes Oprindelse på originalsproget. Det er ikke mere end fire år siden. Til gengæld fandt jeg den meget letlæst og fornøjelig – lige til at tilbringe en weekend med. Før da havde jeg forsøgt mig med J. P. Jacobsens ældre oversættelser fra 1872 og 1902, men gik meget hurtigt død i disses frygteligt overkomplicerede sprog.
Og netop derfor er en ny dansk oversættelse af Arternes Oprindelse yderst kærkommen. For det formelig krymper sig i mig, hver gang jeg ser et citat fra Jacobsens oversættelser. De skræmmer ærlig talt læseren væk og den fortsatte brug af disse udgaver på dansk er at gøre et af verdenslitteraturens hovedværker en bjørnetjeneste.
Et italiensk ordsprog siger angiveligt, at ”alle oversættere er forrædere”. I så fald må Jørn Madsens oversættelse betragtes som et meget ærligt og pædagogisk forræderi (ja, jeg ved godt det lyder modsætningsfuldt).
Darwins sprog har ry for at være en kende omstændeligt. Han gør sig i lange sætninger, samt bi- og indskudte ditto. En nutidig skribent ville med fordel dele sætningerne op og være lidt mere rundhåndet med punktummerne (og til gengæld spare på kommaerne). Men samtidig bruger han en mængde dagligdags udtryk og et lettilgængeligt, forklarende sprog. Samtidig gentager Darwin ofte sig selv, men får på den måde slået sine pointer godt fast.
En punktvis synoptisk læsning af den nye oversættelse og min eget genoptryk af den engelske førsteudgave afslører, at Jørn har oversat loyalt, men ikke mekanisk. Og heldigvis for det! For teksten flyder fint og bevarer alligevel originalforfatterens personlige præg. Samtidig er udtryk og ord i teksten gengivet som de står. Jørn er ikke forfaldet til den lette løsning at bruge nyere, mere præcise videnskabelige udtryk for de processer, Darwin forklarer og beskriver.
På et væsentligt punkt har Jørn dog taget sig en udmærket pædagogisk frihed. Darwin var ret slem til at bruge videnskabelige latinske og græske betegnelser i flæng – og ret inkonsekvent – sammen med hverdagsudtryk. Hvor det har kunnet lade sige gøre, er der konsekvent oversat igennem hele bogen med dagligdags danske udtryk. Så vi trakteres med ”klippedue” i stedet for ”Columba livia”; ”hundefamilien” i stedet for ”Canidae”; ”rankefødder” i stedet for ”cirripeder”. Og denne fornuftige lille pædagogiske detalje vil jeg gerne rose Jørn for.
Jørn er heller ikke faldet i fælden med at prøve at korrigere urigtige eller unøjagtige oplysninger, som forskningen senere har modbevist eller fundet en bedre forklaring på. Darwin skrev som sagt bogen tilbage i 1859 og var selvfølgelig begrænset af datidens samlede viden. Mendels opdagelse af arvelighedslovene og genetikken lå først efter den tid. Så Darwin kommenterer gang på gang de ”de besynderlige sammenhænge mellem vidt forskellige bygningstræk” (s. 44) og konstaterer, at ”Arvelovene er dårlig kendte” (s. 45).
Ellers næsten da, for jeg fangede Jørn i at luske to bittesmå korrektioner ind:
På side 157 kan vi læse at pelsflagrere ”misvisende” kaldes flyvende lemurer; vi ved i dag at de ikke er lemurer. Men det er ikke hvad Darwin skrev; han mente nemlig at de var lemurer. Og på side 277 dukker der nogle ”fordøjelsesenzymer” op, hvor det nok ville have mere passende at oversætte med ”fordøjelsesvæsker” eller ”mavesafter”.
Ovennævnte pedantiske kritikpunkter har ikke nogen reel betydning, men kunne være klaret med en fodnote med O.a. – oversætterens anmeldelser. Og det må siges at mængden af fodnoter er holdt nede på næsten puritansk niveau. Der er få, men gode og hovedsageligt uddybende eller forklarende.
Et andet punkt irriterede dog sprogpedanten i mig. Jørn oversætter nemlig konsekvent det latinske udtryk natura non facit saltum til ”naturen slår ikke kolbøtter”. Og det er ikke korrekt; saltum betyder ifølge min hosstående latin-dansk ordbog kun ”spring”– ikke kolbøtte. Og jeg vil klart foretrække ”spring”, frem for ”kolbøtte”. Billedligt talt repræsenterer et spring en bevægelse mellem to adskilte punkter uden at berøre det mellemliggende område. En kolbøtte berører derimod det mellemliggende område imens man ruller rundt om sig selv. Og det er det førstnævnte billede, som Darwin vil fremmane.
Det endelige spørgsmål er selvfølgelig: Kan en 150 år gammel naturvidenskabelig bog fortælle os noget i dag?
Svaret er: Ja – det kan den faktisk i overordentlig grad.
For Darwin er og var faktisk ganske pædagogisk når han skulle forklare evolutionsteoriens grundlæggende mekanismer. Variation og naturlig selektion demonstreres ved dagligdags eksempler med duer, hunde, duer, kvæg, duer, jordbær, duer, hindbær og selvfølgelig duer i kapitel I til IV. I kapitel V forklarer han fint hvordan brug og manglende brug af et organ reducere det gradvist igennem tid (det var før Darwin blev lamarckist).
Ligeledes forklares instinkternes udvikling ved naturlig selektion yderst pædagogisk i kapitel VII. Darwin var først og fremmest geolog af uddannelse. Han formår også at beskrive geologiens uendeligt lange tidsforløb samt den manglende bevaring af fossiler fra kritiske perioder yderst levende i kapitel IX og X. Man skal selvfølgelig tage højde for, at dette er længe før pladetektonikken, så nogle af biogeografiens fossile mysterier (kapitel XI og XII) bliver forklaret lettere ukorrekt med øbuer og landbroer.
Kun kapitel VIII (hybridisering) og XIII (morfologi og embryologi) er noget rod, formidlingsmæssigt og faktuelt set.
Arternes Oprindelse forklarer selvfølgelig ikke hvad vi ved om evolution i nutiden. Vores viden er vokset siden da; detaljerne har ændret sig, men det overordnede mønster ligger klippefast. Siden da ved vi også at livet er ældre end Silur (443 til 416 millioner år siden); i dag ved vi at encellede organismer sandsynligvis dukkede op for 3,8 milliarder år siden, og det første flercellede liv med skaller er fra begyndelsen af Kambrium (~540 millioner år). Hvis man vil vide mere om det, så er Hanne Stragers Som at tilstå et mord (2009) udmærket og letlæst supplerende læsning til Arternes Oprindelse.
Jeg kan alligevel stærkt anbefale den nye oversættelse til alle med en interesse for natur- og idéhistorie. Arternes Oprindelse er en verdenslitterær klassiker på linje med Platons Staten, Machivellis Fyrsten og Hobbes’ Leviathan. Et af de værker der for alvor gjorde noget ved menneskers opfattelse af livet og verden omkring os, samt ikke mindst vores egen selvforståelse.
Jørn Madsen leverer en velformuleret og loyal oversættelse i et fornuftigt nutidigt sprog. Den vil forhåbentligvist blive standardkilden for citater i de næste 50 år (mindst), så vi i fremtiden slipper for det knudrede sprog i J. P. Jacobsens oversættelser.
Det er årets julegaveidé til den videbegærlige natur- og/eller historienørd!
Charles Darwin [1859] (2009): Arternes oprindelse ved naturlig selektion. Oversat af Jørn Madsen.
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, København, 388 s.
ISBN 978-87-87-51970-0 (Indbundet) DKK 249,-
Videre læsning og lytning:
Kulturnyt: Darwins ”Arternes oprindelse” i ny dansk oversættelse. Danmarks Radio P2, 26. november 2009
Darwin, C.R. (1872): Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen. Oversat af J. P. Jacobsen. Gyldendal, København
Hansen, J.M. (2009): Klippefast udgangspunkt. Weekendavisen IDEER 4. december.
Kjærgaard, P.C. (2009): Om arternes oprindelse 150 år. Evolution i dag 24. november.
Nørmark, D. (2009): Charles Darwin: Arternes oprindelse. kpn.dk 5. december.
Strager, H. (2009): Som at tilstå et mord. Darwin og idéen der ændrede verden. Gyldendal, 208 s.

